Her er en samling fine billeder som viser hvor smuk banen og naturen omkring denne…
1. Divisionsweekend
Sorø Golfklubs 2. divisions hold for herre begyndte sæson 2022 lørdag den 7. maj på hjemmebane mod Odense Golfklub. Odense var også den første modstander i 2021 hvor det endte med et nederlag på hjemmebane på 4-14. Til denne sæson har der været stor udskiftning i førsteholdstruppen. Fem ud af seks spiller på holdet var debutanter, kun Jonas Thomsen på 30 år, som har spillet på holdet i 16 år, havde erfaring med Divisionsgolf. De fem debutanter Magnus, Gustav, Mathias, Martin og Frederik spillede på klubbens andethold i 2021 som spillede i 4. division, og med en flot førsteplads spillede holdet op i 3. division.
Så forventningerne til sæson 2022 var lidt usikre, men med et at de flottest resultater i mange år af klubbens herreholdet, vandt de med overbevisende 15-3 over Odense.
Efter formiddagens tre foursome førte Sorø med overbevisende 6-0. Jonas & Magnus vandt 5/4, Gustav & Mathias vandt 4/3 og Martin & Frederik vandt 3/2.
I eftermiddagens seks singler blev det til fire sejre, en uafgjort og et enkelt nederlag. Magnus Rud Petersen stod for den største sejr med 8/6. Første single Jonas Thomas beviste endnu en gang hvilken betydning han har for holdet, med en 1-0 sejr over Nikolaj Nissen, en spiller med +5 i handicap, lukkede Jonas en flot lørdag af på hjemmebane.
En lige så stor overraskelse stod klubbens ny oprykkede andethold for i 3. division. Holdet bestod af tre debutanter, to spillere med meget lidt erfaring og to ældre erfarne spillere. Modstanderen var Korsørs andethold på udebane. Med en 7-5 sejr, fik de syv spillere en flot debut i 3. division. Holdet bestod af Felix, Philip, Carsten, Magnus, Frederik, Magnus, William.
Søndag skal førstehold spille ud mod Greve. Andetholdet skal en tur til Nyborg og møde Sct. Kunds førstehold. To meget svære udekamp hvor begge hold er undertippet, hvilket de også var til lørdagens kampe.