Her er en samling fine billeder som viser hvor smuk banen og naturen omkring denne…
Veloverstået sæson i Danmarksturneringen
Endnu en sæson i Danmarksturneringen er overstået for vores 3 klubhold.
Vores superveteraner som spiller i den fornemste række, bevarede pladsen i 1.division ved at blive nummer 3 i puljen. Københavns Golfklub vandt sikkert puljen med maksimumpoint.
Herrernes 2. hold blev delt nummer to i deres pulje, efter 2 sikre sejre i de sidste 2 kampe. Holdet forbliver i 3. divisionen.
Herrernes 1. hold som spiller i 2.division, skulle i sidste kamp på hjemmebane mindst have uafgjort for at bevare pladsen i 2.divisionen. Det blev en rigtig gyser!
Af de ca. 3.000 tusinde slag der er blevet slået af Sorøs 6 herrespillere i 6 kampe gennem sæsonen, kom det ned til, sidste match, sidste mand, sidste hul. Carsten Ekstrøm stod med et 7 meter put ned ad bakken til venstre, på 18. hul. 2-put og holdet ville forblive i 2.division. 3-put og holdet ville ryge ned i 3.divison. (og samtidighed tvangs-ned-rykke 2.holdet til 4. divisionen) Det var meget stille ved greenen. Holdkammerater, modstandere og andre der så på, holdte vejret. Carsten tog en dyb indånding! Det er NU! Det er nu muskelhukommelsen skal ta over. Af alle de puts Carsten har slået gennem en del år på golfbanen og mange runder, så er det lige nu hans vigtigste af alle! Det her er for holdet.
Det føltes som om at det tog en hel eftermiddag, før bolden lå stille 30cm fra hullet. Jubel, men ikke i endnu. Gør det færdigt! Hold rutinen. I kom den! – 1.holdet forbliver i 2.divisionen. Carsten havde brugt al sin energi og mere til. Presset. Sådan kan sport også være.