Her er en samling fine billeder som viser hvor smuk banen og naturen omkring denne…
Nye anbefalinger om covid-19
Anbefalinger til golfklubberne per 19. september 18. september 2020
Nedenstående beskriver Dansk Golf Unions anbefalinger. Det er klubbens ansvar at sikre et
set-up, der overholder myndighedernes retningslinjer og det er herefter spillernes ansvar at
overholde disse. Se de samlede vejledende retningslinjer fra:
Kulturministeriet per 7. juli (Udendørs)
Danmarks Idrætsforbund (Retningslinjer for idrætsaktiviteter)
De nedenstående anbefalinger for enkelte områder i golfklubben skal samtænkes i forhold til
den lokale logistik i golfklubben, så myndighedernes nye krav om maksimalt 50 personer
forsamlet og anbefaling om én meters afstand mellem personer fra forskellige husstande til
enhver tid overholdes.
Anbefalinger til spil på banen
1. Hold minimum 1 meters afstand til andre golfspillere.
2. Vær opmærksom på rengøring af fælles berøringspunkter på banen.
Anbefalinger vedr. brug af træningsfaciliteter (DGU & PGA)
1. Hold minimum en meters afstand til andre golfspillere.
2. Opsæt informationsmateriale om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd. Blandt
andet i forbindelse med boldmaskine, spande, opsamler og andre potentielle
smittekilder omkring træningsfaciliteterne. Opsæt evt. håndsprit.
3. Vær opmærksom på rengøring af fælles berøringspunkter (flag på putting green,
boldmaskine mv).
4. Der bør være en frivillig/træner til stede når børn/unge træner sammen i grupper.
Anbefalinger til træning (DGU & PGA)
1. Træneren bør blive hjemme og aflyse samtlige lektioner, såfremt træneren har
sygdomssymptomer som snue, hoste eller feber.
2. Træneren bør til enhver tid sikre minimum én meters afstand til elever og overholde
sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd.
3. Opsæt informationsmateriale om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd.
Anbefalinger til turnerings- og aktivitetsafvikling i golfklubben
1. Der kan afvikles turneringer med mere end 50 deltagere, såfremt der på intet
tidspunkt forsamles mere end 50 personer på et afgrænset geografisk område; f.eks.
ved ankomst og afslutning omkring klubhuset og parkeringsplads.
2. Sommeraktiviteter for børn og unge er undtaget for forsamlingsforbuddet. Her må
golfklubber ligeledes invitere maksimalt 500 personer til et fælles arrangement.
3. Klubben bør udarbejde en evakueringsplan, som bedst muligt tager højde for corona
situationen i tilfælde af tordenafbrydelse mv.
Anbefalinger vedr. åbning af klubhuset
1. Klubhuset, terrasse og bagrum mv. kan benyttes. Vær opmærksom på
forsamlingsforbuddet på max 50 personer .
2. Vær opmærksom på, at der i lokaler, hvor offentligheden har adgang og hvor man
sidder ned, maksimalt må være 1 person pr. 2 m2 gulvareal.
3. Vedr. mødeaktiviteter så bør lokalet være tilstrækkelig stort til, at alle deltagere kan
sidde med minimum én meters afstand. Husk at vaske hænder eller brug håndsprit,
inden du går ind i mødelokalet.
4. Vær opmærksom på rengøring af fælles berøringspunkter
5. Sørg for håndsprit ved indgangen til klubhuset og til mødelokaler.
6. Opsæt informationsmateriale om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd.
Anbefalinger vedr. åbning af restaurant/café
1. Vær opmærksom på, at der maksimalt må være 1 person pr. 2 m2 gulvareal i lokaler,
hvor man sidder ned.
2. Forsamlingsforbuddet er også her 50 personer. Undtaget er alle arrangementer m.v. i
restauranter, hvor deltagerne i det væsentlige sidder ned. Her er max. hævet til 500
deltagere ved for eksempel en generalforsamling, bryllup eller bespisning i
forbindelse med et golfarrangement.
3. Restauranter og cafeer kan godt have flere selskaber samtidigt, hvis der holdes en
afstand mellem selskaberne på 1 m.
4. Vær særligt opmærksom på, at udendørsservering indrettes, så det er muligt at holde
mindst 1 meters afstand mellem forskellige selskaber.
5. Restauranten/cafeen/bar skal lukke senest kl. 22.
6. Gæster skal bære mundbind, når de ikke sidder ned. Kravet om mundbind gælder
tillige for ansatte, der har kontakt med gæster. Reglerne omfatter også områder med
udendørsservering som f.eks. klubhusets terrasse. Børn under 12 år er undtaget for
brugen af mundbind. Reglerne om mundbind er ikke gældende i resten af klubhuset.
7. Der indføres krav om at opsætte skilte, der angiver hvor mange personer, der må
være i de pågældende lokaler jf. gældende kvadratmeterkrav.
8. Der skal yderligere være skærpet fokus på at sikre, at gæsterne holder en meters
afstand.
Læs mere her (opdateres med de nye regler så snart disse foreligger).
Andre praktiske anbefalinger
1. Såfremt der udlejes buggies/trolleys, bør der sikres forsvarlig rengøring eller
afspritning efter brug.
2. Såfremt der udlejes golfsæt eller benyttes låneudstyr til nye golfspillere, bør der
sikres forsvarlig rengøring eller afspritning efter brug.
Anbefalinger til den enkelte golfspiller
1. Er du syg eller har symptomer, så bliv hjemme.
2. Hold den anbefalede afstand til golfklubbens ansatte/frivillige og efterlev deres
anvisninger.
3. Hold minimum en meters afstand til andre golfspillere.
4. Undgå fysisk kontakt med andre golfspillere. Lad være med at give hånd eller
kramme før og efter runden.
5. Medbring håndsprit og afsprit jævnligt hænderne.
6. Begræns så vidt muligt berøring af flagstangen eller andre kontaktpunkter som
berøres af mange personer.
7. For “personer i øget risiko” gruppen har Sundhedsstyrelsen særlige anbefalinger.
Læs mere her: https://www.sst.dk/da/corona/personer-i-oeget-risiko